Ved salg af en bolig, har sælger ansvaret for boligens tilstand fra salgstidspunktet og ti år frem. For at undgå at man som sælger skal hæfte for skjulte fejl og mangler, kan man gøre nytte af huseftersynsordningen og dermed få udarbejdet en tilstandsrapport samt et tilhørende el-tjek.
Ansvaret overtages i stedet af den bygningssagkyndige, der er forpligtet til at foretage en række fastlagte og meget grundige tjek af boligens tilstand. Er du bosat nær Støvring, Aars, Løgstør og Hadsund eller omegn, tilbyder vi hellere end gerne vores hjælp.
En tilstandsrapport skaber et godt indtryk
Tilstandsrapporten er med til at give et helhedsindtryk af ejendommen og bliver ofte brugt som salgsparameter i forbindelse med et køb eller salg af en bolig. Det er uanset om det er en ejerlejlighed, et hus, et sommerhus, andelsbolig, lejlighed eller andet. Derfor har det en afgørende betydning at netop tilstandsrapporten på dit hus er retvisende og skrevet i et forståeligt sprog.
Tilstandsrapporten er med til at gøre den eventuelle køber tryg – og tryghed er udslagsgivende for en handel.