Hvad siger kunderne

Boligrådgivning gjorde Helle rask igen​

Lungebetændelse, bronkitis og astma gjorde livet surt for Helle Hjort, indtil hun kom på at lade en boligrådgiver undersøge hendes hus for fugt

Det startede i september 2016 med en slem gang hosten, som så blev til en lungebetændelse, der efterfølgende udviklede sig til bronkitis. I januar 2017 endte det med, at en sygeplejeske konstaterede, at Helle Hjort også havde astma. Det tog hun medicin for, og levede videre, som før, indtil hun efter et slemt astmaanfald i maj 2017 kom i tanke om noget hendes læge havde spurgt hende om.

- Under en undersøgelse for min astma og hosten havde min læge spurgt, om jeg døjede med fugt i mit hjem. Det svarede jeg hårdnakket nej til, da jeg ikke havde set det fjerneste, der lignede fugt i mit hjem. Jeg tænkte alligevel lidt over det, da jeg kom hjem, og fik en snak med min tømrer om det, som anbefalede mig at tage kontakt til en boligrådgiver, der ville kunne hjælpe mig med at få afklaring på, hvorvidt mit hus havde skjulte fugtproblemer eller ej.​

Fugten kom nedefra

Det var Annette Rask fra Rask Boligrådgivning, som Helle Hjort kontaktede med henblik på at undersøge sin bolig for fugtproblemer, en opgave man hos Rask Boligrådgivning ikke er uvant med.

- Vi får jævnligt henvendelser om at komme ud til boligejere og undersøge om det er deres hus, som giver dem et dårligt helbred. Og det er rart i sit arbejde at kunne være med til at gøre forskellen mellem skidt og godt tilpas, fortæller Annette Rask.

I Helle Hjorts tilfælde viste der sig ganske rigtigt at være problemer med fugt, ja ligefrem skimmelsvamp i huset. Den oprindelige bygning i Helle Hjorts hus er fra 1962 mens hendes tilbygning er fra 74. Og det var den oprindelige del af huset, fra 62, at der skulle vise sig at være plaget af fugtskader.

​- Da vi undersøgte huset fandt vi fugtproblemer i gulvene på soveværelse og børneværelser i den ældre del af huset. Normalt, hvis fugten kan komme op fra gulvene og blive ventileret væk, så er det ikke det store problem. Men i soveværelset var gulvet tildækket med korkgulv og i børneværelserne var gulvene belagt med gulvtæpper. Det gør, at fugten fanges imellem terrændækket under gulvet og tæpperne, så kan der opstå skimmelsvamp, forklarer Annette Rask

Løsninger til ethvert budget

Rask Boligrådgivning anbefalede Helle Hjort til først at fjerne gulvtæpper og korkgulve, og så gav de hende to længerevarende løsningsmodeller i forskellige prislejer;

- Den billige løsning, som fungerer ganske udmærket, er at lægge specialgulvtæpper på, hvor fugten kan trænge igennem, så den ikke længere fanges mellem terrændæk og gulvtæppe. Ved den dyrere løsning graves gulvet ud, der lægges nyt terrændæk og isolering og man kan eventuelt også vælge at få indlagt gulvvarme. Alt sammen noget som på sigt også er med til at give ejeren af boligen energibesparelser, fortæller Annette Rask.

De første spadestik har gjort underværker

Helle Hjort har tænkt meget over det, og har besluttet sig for at få gravet gulvene ud, etableret nye terrændæk og få lagt isolering i gulvet. Hun har også fulgt det første råd om øjeblikkeligt at fjerne korkgulve og tæpper fra værelserne, hvilket allerede nu har hjulpet betydeligt på hendes helbred.

- Jeg er gået væsentligt ned i medicinering for min astma, og derfor er jeg også spændt på, om jeg helt kan komme af medicinen, når udbedringerne i huset er blevet lavet, fortæller Helle Hjort.​​

Advokat Mogens Olesen udtaler

Vores advokatfirma har en række rådgivende virksomheder tilknyttet vores kunders sager, heriblandt Rask boligrådgivning. 

Virksomheden løser teknisk gennemgang i forbindelse med hushandler, udarbejder tilstandsrapporter til brug i ejendomshandler og andre rapporter. Herunder rapporter og tekniske gennemgange der indgår som bilag i retssager.

Vi finder Rask boligrådgivning særdeles kompetent, og de rapporter vi får kan tåle syn og skøn fra 3. part, dommere og andre bygningsingeniører.

Når vores kunder har brug for gennemgang af en rapport, udarbejdet af Rask boligrådgivning. Oplever vi at Annette Rask forstår at gøre det tekniske i rapporten forståelig for alm. mennesker.

Vi kan anbefale Rask boligrådgivning til alle der søger kompetent boligrådgivning før, under eller efter køb af fast ejendom​​

Entreprenør Hans Aarup udtaler

Rask boligrådgivning hjalp mig med at køre sagen omkring min udbygning, der væltede i en storm.

Forsikringen bød mig 50.000 kr. men med rådgivning, bygningsrapport og brevskrivning fra Annette Rask og Rask boligrådgivning til forsikringsselskabet. Fik jeg samlet 316.000 kr. i erstatning for den stormskadede bygning. Det Rask Boligrådgivning skulle have for at føre sagen, kom mange gange igen.

Jeg fandt Rask boligrådgivning på nettet, læste lidt om firmaet og følte mig i gode hænder fra starten af. Annette er faglig dygtig og kan forklare ikke byggekyndige mennesker som mig selv, hvad der var op og ned i sagen.

Havde jeg ikke haft Rask Boligrådgivning, havde det været umuligt at nå til en fornuftig løsning for mig og min familie.

Jeg har kun positivt at sige omkring Annette Rask og hendes firma.​

Hej Anette

Tak for en faglig, og meget kompetent gennemgang af vor bolig i forbindelse med udarbejdelse af såvel tilstandsrapport son energirapport. Rapporterne skulle bruges i forbindelse med salg af vor nuværende bolig.

Jeg er sikker på at de detaljerede og overskuelige rapporter var en medvirkende årsag til at vor bolig blev solgt inden for en måned og næsten til udbudsprisen.

Mvh.

Verner Jensen​

Hej Annette Rask Thomsen


Jeg vil gerne sige at jeg var meget tilfreds med besøget fra dig.
Jeg var jo nok lidt nervøs inden, men som du sagde til at starte med “det er jo bare et hus”. Du er meget professionel og rigtig god til at forklare og fortælle om hvad du gør.  

Jeg kan varmt anbefale Rask Boligrådgivning til andre.


Mvh

Jens Christensen

Hej Annette.


Vi vil meget gerne sige tak for din fornemme rådgivning, og din venlige måde at behandle kunder som os på, både over telefonen og da du kiggede forbi vores hus, vi er yderst tilfreds, og vil helt sikkert kontakte dig, hvis der skulle opstå problemer med huset i fremtiden.


Venlig hilsen.

Lotte og kenneth

Hej Anette


Vi har været udmærket tilfreds – et hurtig og klart forløb, intet at beklage
Mange tak for samarbejdet.


Gitte, Ø. Hurup

Hej Annette,


Tak, det var dejligt hurtigt. Jeg har straks sendt den videre til ejendomsmægleren.
Det har også været en god oplevelse for os – og vældig lærerigt.
Venlig hilsen


Uffe Westerberg

Andelsboligforeningen Solparken i Støvring består af 19 huse i lav bebyggelse.

Foreningen har besluttet at lægge nyt tag på alle huse. Vi har i denne forbindelse benyttet os af Annette Rask Thomsen til planlægning og rådgivning af denne renovering. Et projekt der i kroner er på 1.750.000.

Det har været bestyrelsen til stor hjælp, at få sparring med Annette både i den planlæggende fase og hjælp til at overskue evt. faldgrupper i en så stor renovering.

Annette hjalp med at indhente tilbud og var rådgivende da vi skulle beslutte hvilken udbyder der passede bedst til vores byggeri.

Det har været en god oplevelse at arbejde sammen med Annette. Hun var velforberedt til vores møder og kunne hurtig skabe overblik.

På bestyrelsens vegne

Formand Martha Pedersen
Solparken 8

“Tusind tak for hjælpen Annette. Det var dejligt, efter flere forsøg, at få fat i en bygningssagkyndig,som turde være uvildig og ikke lade sig true/påvirke af entreprenører og levereandører.Jeg har med din rapport i hånden, uden problemer, fået løst uoverensstemmelserne og glæder mig nu til at nyde mit nye hus.”


Frede, Vebbestrup

“Tak for rapporterne. Dejligt at få besøg af sådan en frisk pige, som har forstand
på det hun laver. Jeg fik en god forklaring på tingene og efterfølgende nogle
velskrevne rapporter, som er til at forstå.”


Egon, Hjørring

Kontakt os i dag for at høre mere om vores professionelle boligrådgivning

Få værdiforøgende råd og vejledning med en husgennemgang hos Rask Boligrådgivning. For at høre mere om vores ydelser, pris osv, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar på telefon 20 83 40 60, ellers kan du sende os en mail til at@raskboligraadgivning.dk, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!

Lidt om os

Rask Boligrådgivning drives af Annette Rask. Mange års erfaring som bygningssagkyndig danner base for virksomheden, der drives under begreber som åbenhed og ærlighed.

Læs mere her

Kontakt os

​RASK BOLIGRÅDGIVNING ApS

Hermesvej 9, 9530 Støvring

Find vej på Google Maps

Telefon: 20 83 40 60

E-mail: at@raskboligraadgivning.dk

Få et gratis tilbud​

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt